Logo Camilla Stormont - Adfærdstræning, tilridning og undervisning

KURSUS & Foredrag

Tilrettelagt til dig og din hest


Vi tilbyder en variation af kurser og foredrag.
Oplagt til at få ny inspiration til træningen af din hest.

For at kunne holde et foredrag, skal der være en baggrund vi kan sætte projektor op imod, samt. strømstik.
Der er forskellige pakkeløsninger på kurser, demoer & foredrag. 
Kan du ikke finde præcist det du ønsker? Så skriv til kontakt@camillastormont.dk, så laver vi en samlet løsning til jer.


Alle priser er plus kørsel, 4 kr pr kørt kilometer.



Kunderne siger...


Tina, deltager på ridelejr & kursus

Camilla Stormont er på mange måder exceptionelt dygtig. Hun har en uovertruffen feeling for hestene, som jeg sjældent har set magen til. Hun har dels en viden om, hvordan hesten bedst indlærer ting, og hvordan hesten i det hele taget fungerer, og så har hun en helt fantastisk timing og et kropssprog, som er virkelig, virkelig godt. Hestene forstår hendes signaler og fatter tillid til hende. Selv heste, som andre har opgivet, kan hun hjælpe. Camilla er også usvigeligt sikker, når hun gør noget med hestene. Hun har en naturlig selvtillid og er altid blød i sin omgang, men samtidigt bruger hun præcis den energi, der er brug for. Hun kan skrue op og skrue ned, alt efter hvad situationen med hesten kalder på. Derudover kan hun forklare, hvad hun gør på en måde, så man ret nemt forstår det. Det er altid en meget rar og positiv oplevelse at få undervisning af Camilla. Man får aldrig fornemmelsen af, at man er forkert på den eller “åh, jeg lærer det aldrig”. Det er så rart! Det betyder ikke, at man ikke lærer noget! Camilla er bare virkelig dygtig til at dosere, så man får lige præcis det input, man har brug for. Jeg kan på det varmeste anbefale hende. Både som træner af heste og som underviser. Hun har også et kæmpestort hjerte for både heste og ryttere.


Ida, deltager på trailerkursus

Tusinde tak for et rigtigt godt trailerkursus. Jeg har fået en helt masse redskaber med hjem, som jeg helt sikkert vil bruge i fremtiden. Utrolig god, rolig og tålmodig træning. Derudover er du en dejlig sjæl og en utrolig dygtig formidler!


Anne-Grethe, deltager på adfærdskursus
Jeg er helt slået bag ud, efter at være deltager til dagens kurser. Camilla har en helt masse pointer, og vinkler, som jeg aldrig har tænkt over, trods mange år som rytter, er jeg aldrig selv nået frem til disse tanker.

Jeg kan VARMT - VARMT anbefale dette kursus, til absolut alle. Den viden, den ro, og den forståelse - fortjener alle heste.


Christa, deltager på 3 kurser

Camilla er en suveræn træner. Ikke kun fordi hun har rigtig god til forståelse for hesten, dens adfærd, indlæring og ageren i forskellige situationer. Hun er også rigtig god til mennesker! Hun formår at forklare alting og dele øvelserne op så man selv forstår dem, inden man begynder at øve sig på hesten. Jeg har lært utroligt meget af hendes undervisning og kurser, ikke kun om heste, men også om mig selv og hun er altid klar med et svar på hvorfor hesten reagerer som den gør. Hun er en stor inspiration, en dygtig mentor, hun har altid et dejligt overskud og et smil på læben.