Knuger din mave sammen når du tænker på dagens ridetur?
Bliver du mere forskrækket end hesten når I er på tur?
Står du på skamlen i mange minutter?
Eller kan kun ride i én bestemt sadel?
Skal du belejligt nok altid noget andet når det er blæsevejr?
Er det kun halvdelen af ridebanen, der bliver brugt når du har redet?
Måske du har en smule utryghed ved ridning eller en hel del angst.
Lige meget hvad får du brugbart med til dig og din hests træning og relation.
På dagens kursus tager vi fat i det vores krop prøver at gemme væk, når vi med hinandens støtte ser ærligt på noget så svært. Du vil få håndgribelige redskaber med til at se utrygheden ved at være til hest på en anden måde om det så er galop på tur, andre, der kigger på eller at gøre klar til ridning.
Der vil være mulighed for enetimer i eget tempo med vores heste eller du kan tage egen hest med. Her kan fokuseres lige der hvor du er.
Dagens program:
10.00 Rideangst? Hvornår, hvordan og hvad
10.45 Fælles eller individuelle refleksionsopgaver
11.30 Teori - Redskaber for både dig og din hest.
12.30 Frokost
13.15 Fælles gør klar til en ridetur
14.00-16.00 Enetimer
16.30 Afrunding
Pris:
250kr uden hest
500kr med egen eller lånehest.
Kurset afholdes med underviser Johanne Skærbæk.
© Camilla Stormont 2009-24 All Rights Reserved