Tilridning… Det er stort emne, og der findes mange holdninger, fremgangsmåder, samt ønskede mål til den gode tilridning.
Det kan bestemt være en jungle at finde rundt i.
Derfor vil vi gerne sætte en hel dag af til at snakke om tilridning, og dele ud af de erfaringer og tanker vi har gjordt os på området.
Så skal du selv igang med tilridning af din unghest, skal du hjælpe en anden, eller står du med en hest der skal “gentilrides”?
Og ønsker du inspiration til træningen, nye håndgribelige redskaber og evt. sparring om lige præcis din hest, så er dette kursus måske noget for dig?
På dagens kursus skal vi snakke lidt om indlæring, samt den spæde start til tilridningen.
Derefter hvordan basissignalerne kan “installeres” på en tryg og rolig måde, sådan at hesten får en positiv oplevelse med at gå til ridning.
Vi skal også omkring alle de udforinger der kan opstå undervejs, samt det der ofte går galt når tilridningen mislykkedes. Vi skal i forlængelse deraf snakke om hvad vi kan gøre for at komme tilbage på rette spor, sådan at hesten igen er med på legen.
Dagen vil bestå af en god blanding af teori og praksis.
Der er også mulighed for enetimer med enten vores heste eller din egen. Her vil fokus være på de forberedende opgaver til tilridningen, øvelse i indparkering, bidtilvænning, rytter på, basissignaler osv. Undervisningen vil blive tilpasset lige præcis det som du ønsker hjælp til.
Dagens program:
Kl 10 - 12 - Teori
Kl 12-13 - Frokost
Kl 13.00 - Demo med Julie Rasmussen
Kl 13.45 - 16.15
Kl 16.15- 16.30 - Afrunding og tak for idag
Pris:
250kr uden hest
500kr med egen eller lånehest.
Kurset afholdes med underviser Julie Rasmussen.
© Camilla Stormont 2009-24 All Rights Reserved